top of page

Cases

​

Conen Group logo.png

Conen Group -
Langvarigt samarbejde med effekt

Conen Group og ProjectPartner har gennem flere år haft et tæt og tillidsfuldt samarbejde, hvor målet har været at forbedre og effektivisere Conens produktion. Conen ønskede hjælp til at optimere deres produktion, og med teknisk viden og forståelse for virksomhedens behov har ProjectPartner leveret løsninger, der har gjort en reel forskel. Som en del af arbejdet har ProjectPartner udført VSM-analyser (Value Stream Mapping), som hjælper med at finde tidsspild og muligheder for forbedring i arbejdsgangene. På baggrund af analyserne er der blevet sat gang i konkrete tiltag – blandt andet er der indført 5S-systemet i produktionen, som har skabt mere orden, bedre overblik og et bedre arbejdsmiljø. Derudover har ProjectPartner hjulpet med at indføre et system, der måler og følger op på vigtige nøgletal (KPI’er) inden for kvalitet, så Conen hele tiden kan forbedre sig. Med faste rutiner for medarbejderuddannelse er der også kommet større viden og ansvar blandt de ansatte, hvilket styrker driften i det daglige. Samarbejdet har også haft fokus på fremtiden. ProjectPartner har blandt andet designet løsninger til, hvordan fabrikken i Paderborn kan vokse og tilpasses større efterspørgsel – både i Europa og internationalt. Alt i alt har samarbejdet med ProjectPartner ikke kun forbedret den daglige produktion hos Conen, men også gjort virksomheden mere konkurrencedygtig og klar til fremtidens krav. Det viser, hvordan tæt samarbejde og målrettet rådgivning kan skabe langvarige og værdifulde resultater

WAP logo.png

WAP Fahrzeugtechnik -
Effektivt samarbejde med fokus på vækst og arbejdsmiljø

WAP Fahrzeugtechnik havde et klart ønske: at øge produktionen, fjerne tunge løft og samtidig sikre en højere og mere ensartet kvalitet i montagearbejdet. For at nå i mål indgik de et tæt samarbejde med ProjectPartner, som har stor erfaring med procesoptimering og automatisering. Samarbejdet startede med, at ProjectPartner lavede en grundig gennemgang af montageprocessen ved hjælp af en VSM-analyse og procesanalyse. Her blev det tydeligt, hvor der var mulighed for forbedringer – både i forhold til arbejdsgange, kvalitet og arbejdsmiljø. Løsningen blev at opbygge en ny, moderne produktionscelle, der kombinerer et samlebånd med håndteringsrobotter. Det betyder, at de tunge og manuelle løft er fjernet, og medarbejderne nu arbejder mere ergonomisk og sikkert. Samtidig er kvaliteten i produktionen blevet mere stabil og ensartet. Den nye automatiserede løsning har givet WAP Fahrzeugtechnik mulighed for at skrue op for produktionen – uden at gå på kompromis med hverken arbejdsmiljø eller produktkvalitet.

Dansk Retursystem_hvid.png

Dansk Retursystem -
Automatisering med effekt

Dansk Retursystem ønskede at optimere deres håndtering af pantkar med fokus på at eliminere manuelt arbejde og øge effektiviteten gennem automatisering. Målet var klart: at kunne folde karene automatisk og samtidig reducere den manuelle belastning i processen. ProjectPartner blev valgt som samarbejdspartner til at realisere denne vision. Med stærke kompetencer inden for automatisering og procesoptimering gik ProjectPartner i gang med at analysere den eksisterende arbejdsgang og identificere muligheder for forbedringer. Resultatet blev en skræddersyet løsning, hvor alt manuelt arbejde med foldning og pålægning af låg er blevet fjernet. I stedet er der installeret en robotcelle, der effektivt håndterer hele processen – fra foldning af pantkarene til placering af låg. Denne automatisering har ikke alene lettet arbejdsgangen for medarbejderne, men også sikret en mere ensartet kvalitet i håndteringen og forbedret sikkerheden.

Promitek logo_hvid.png

Promitek ApS -
Stærkt samarbejde  om specialløsninger

Promitek ApS udvikler innovative løsninger til kloak- og industrirensning – og har haft brug for en teknisk samarbejdspartner til at hjælpe med at udvikle og producere deres produkter. Derfor har de indgået et tæt samarbejde med ProjectPartner, som både har teknisk viden og erfaring med at omsætte idéer til færdige løsninger. Promitek havde især brug for hjælp til produktudvikling, fremstilling af komponenter og opbygning af modulbaserede produkter, der let kan tilpasses forskellige kunder og markeder. Derudover ønskede de teknisk dokumentation og solid projektledelse. Sammen har Promitek og ProjectPartner udviklet specialudstyr – blandt andet en kompakt slamsugertrailer – og industrielle køretøjer. ProjectPartner har stået for både design og produktion af bl.a. specialbyggede chassiser og ståldele til lastbiler og vogne. En vigtig milepæl har været fremstillingen af et godkendt chassis med WIN-mærke, som lever op til alle krav og standarder. Udover produktudvikling har ProjectPartner også rådgivet Promitek om smartere arbejdsgange og digitalisering. Det har gjort udviklings- og produktionsprocesserne mere effektive og fleksible. Løsningerne er bygget modulært, så Promitek nemt kan tilpasse sig nye markeder og efterspørgsel. Med ProjectPartner som fast samarbejdspartner står Promitek stærkt i arbejdet med at levere moderne og driftssikre løsninger til kloak- og industrirensning – med høj kvalitet og fokus på fremtiden.

Kuma_logo_hvid.png

KUMA -
Automatisering med fokus på arbejdsmiljø

KUMA ønskede at automatisere slibeprocessen af deres bordplader for at reducere manuelt arbejde og sikre en mere ensartet kvalitet. Tidligere blev slibningen udført med håndsliber – en tidskrævende og fysisk belastende proces. For at imødekomme dette behov indgik KUMA et samarbejde med ProjectPartner. Med fokus på både effektivisering og brugervenlighed har ProjectPartner installeret en avanceret robotløsning med en 7. akse, der kan håndtere bordplader op til 5,5 meter i længden og 1,5 meter i bredden. Robotten er programmeret til at fungere som en assistent til operatøren og udfører slibningen præcist og gentageligt. Løsningen har reduceret behovet for manuel slibning og lettet arbejdsgangen markant. Samtidig har automatiseringen givet KUMA mulighed for at øge kapaciteten og opnå en højere og mere ensartet finish på deres produkter.

RIACT logo hvid.png

RiAct -
Automatisering af CNC-produktion i samarbejde med softwarevirksomheden RiAct

RiAct ønskede hjælp til at automatisere en CNC-produktion ved en slutkunde for at minimere manuelt arbejde og fjerne tunge løft i forbindelse med betjening af maskinerne. Løsningen skulle kunne håndtere ind- og udtagning af emner til og fra CNC-maskinerne – en opgave, der tidligere krævede konstant tilstedeværelse af en operatør. I tæt samarbejde med RiAct har ProjectPartner leveret tre fuldautomatisk robotcelle, som nu står for at fodre CNC-maskiner med råemner og fjerne de færdigbearbejdede produkter. Hvor processen tidligere var semiautomatisk, er den nu helt automatiseret – hvilket har øget både kapacitet og arbejdsmiljø. ProjectPartner har leveret al hardware til løsningen, inklusive udvikling og programmering af robotværktøj, sikkerhedsopsætning og fysiske sikkerhedsbarrierer. Dermed har RiActs kunde fået en driftssikker og brugervenlig løsning, der integrerer problemfrit med eksisterende maskiner.

ergopal-logo_hvid.png

Ergopal -
Effektive logistikløsninger

Ergopal ønskede at etablere inline-produkter til deres logistiksystemer for at optimere flowet og effektivisere håndteringen i slutningen af produktionslinjen. Til dette formål indgik de et samarbejde med ProjectPartner, der har leveret både teknisk sparring og specialiserede løsninger. ProjectPartner har bidraget med udarbejdelse af layouts til både end-of-line-områder og komplette logistikløsninger, med fokus på optimal integration og høj driftsikkerhed. Med udgangspunkt i Ergopals ønsker og krav fra slutkunderne er der leveret en række specialudviklede løsninger – herunder et pneumatisk pallemagasin, som automatiserer pallehåndtering og minimerer manuelt arbejde. Samarbejdet har givet Ergopal et solidt grundlag for at tilbyde endnu mere effektive og skalerbare logistikløsninger til deres kunder, hvor både driftssikkerhed og fleksibilitet er i højsædet

loader,gif
tybjerggaard logo_hvid.png

Tyberggård bredding A/S -
Specialløsning til biogasanlæg

Tyberggård Bredning A/S havde et konkret behov for en effektiv og driftssikker løsning til pumpning af biomasse til deres biogastank. I samarbejde med ProjectPartner blev der udviklet en løsning, der imødekommer både tekniske krav og driftsmæssige behov. ProjectPartner bidrog med mekanisk konstruktion og teknisk knowhow i designet af en specialdesignet pumpe. Pumpen blev opbygget som en modulær løsning, hvilket giver fleksibilitet i både installation og fremtidig vedligeholdelse. Resultatet blev en skræddersyet pumpeenhed, der sikrer stabil og effektiv transport af biomasse – og samtidig understøtter Tyberggård Bredning A/S’ mål om en optimeret og bæredygtig drift af deres biogasanlæg.

Danepork logo_hvid.png

Danepork -
Fokus på energioptimering

Danepork ønskede rådgivning i forbindelse med mulige energibesparende tiltag på deres anlæg, med særligt fokus på at reducere spild af vand, luft og varme. Målet var at opnå en mere bæredygtig og effektiv drift gennem målrettet energioptimering. ProjectPartner blev inddraget som teknisk rådgiver og har foretaget en grundig gennemgang og beregning af Daneporks eksisterende anlæg. Resultatet er et datadrevet grundlag, der giver Danepork et klart overblik over, hvor der kan sættes ind med optimeringstiltag – både økonomisk og miljømæssigt. Samarbejde støtter op om grønnere produktion.

Still-Logo_hvid.png

STILL
En sikker og automatiseret pallehåndtering løsning

STILL og ProjectPartner har i tæt samarbejde udarbejdet en sikker og automatiseret pallehåndteringsløsning til en fælles kunde med et klart mål: at automatisere deres end-of-line-processer for at reducere manuelt arbejde og sikre, at paller er klargjort til sikker og effektiv forsendelse verden over. Der er skræddersyet en komplet end-of-line-løsning bestående af pallebaner med integreret wrapping, strapping og label-maskiner. Systemet skal sikre, at hver palle bliver korrekt pakket, sikret og mærket. Løsningen er driftssikker med fuld sporbarhed, som effektivt understøtter kundens logistik.

ProjectPartner_Blok_hvid.png

Vil du gerne kontaktes?

Klik her for at downloade

Følg os:

  • LinkedIn
  • Youtube

© 2023 by ProjectPartner ApS
Proudly created with mbsee.dk

bottom of page